SEND E-MAIL

Vi havde gavn af friske øjne på, hvad en kandidat skal kunne

Med Anni Kohls hjælp har VM Landbrug fået en kompetent produktionsdirektør, der i en nyoprettet stilling skal videreudvikle koncernens store produktion af vækstgrise.

VM Landbrug driver svineproduktion i samarbejde med et større markbrug og et biogasanlæg.

Virksomheden har været i konstant vækst siden 1970’erne og havde i 2022 nået en størrelse, hvor der var brug for en egentlig produktionsdirektør med fuldt fokus på drift og udvikling.

 

Friske øjne på kompetencerne

”Vi så rekrutteringen af en produktionsdirektør som et naturligt skridt i udviklingen af vores organisation, så vi bliver klar til at tage et sohold mere eller på anden måde udvide produktionen,” siger administrationschef Alex Manstrup Brøndum.

Det var vigtigt for VM Landbrug at få sparring i rekrutteringsprocessen med at forstå, hvilken profil virksomheden var på udkig efter.

”Man kan godt selv have en idé om, hvem den rette profil måske er, men Anni har været med til at afdække nogle andre aspekter og synsvinkler på, hvilke kompetencer der kunne være relevante. Vi havde gavn af at få friske øjne på, hvad en kandidat skal kunne.”

 

Fik en profil, der matcher – og mere til

Da stillingsopslaget var færdigt, arbejdede Anni Kohl med det i sit netværk, og efter samtalerunder med de udvalgte kandidater begyndte den nye produktionsdirektør i VM Landbrug 1. marts 2023.

”Vi har helt klart fået en profil, som matcher det, vi kunne forvente. Personen er en meget velfungerende del af vores organisation i dag. Han kommer fra en organisation af en vis størrelse, hvor en stærk organisationsstruktur og den rette kommandovej er meget vigtig, og der bidrager han helt klart med noget, som vi ikke nødvendigvis havde forventet. Det er et klart plus, i forhold til den retning vi går.”

 

Udfordrende på den positive måde

Alex Manstrup Brøndum betegner samarbejdet med Anni Kohl og JobAdvice som ”rigtig godt, konstruktivt og udfordrende.”

”Udfordrende skal forstås positivt, for det har været både interessant og gavnligt for os at få indblik i modeller og andre måder at se og forstå folk på. Det er en klar fordel at bruge JobAdvice til stillinger med lederansvar for mere komplekse processer.”

Fakta

VM Landbrug er en dansk koncern med fødevareproduktion i Jylland. Med hovedsæde på Vrejlev Møllegård sker koncernens betydelige produktion af vækstgrise på et moderne produktionsanlæg fordelt på en klynge af 10 satellitejendomme.